ChristianWinther_III

— 1 7 7 — ganske fejlagtig: ingen af dem „kom ud“. Samtidigt dermed forfaldt der en Vexel paa ham, og han havde Intet at betale med. Han følte sig ilde berørt over den lidet venlige Modtagelse, hans „Nye Digte“ havde faaet, og tillige over den Medfart, Rigsdagen havde givet ham. Mandag Morgen d. 27nde Jan. 1851 kom Ida Win­ ther hen i sin Skole og fortalte i yderste Exaltation: „Fa’r er borte, og vi aner ikke, hvor han er henne. Jeg kom iaftes ind i hans Stue og skulde kalde ham til Tebordet; men saa var han der ikke; hans Slaabrok laa paa en Stol, og Alt var i Forstyrrelse. Jeg løb ind til Moder og sagde det, men hun svarede: „Ja, saa er han gaaet et Ærende i Byen, saa kommer han nok strax“ ; men han kom ikke, og nu er Mo’er fortvivlet, hun troer, han er kommen en Ulykke til.“1) Morten Bredsdorff skriver: „Jeg mindes saa tydeligt den Nat, da vi timeviis laa ud ad Vinduerne paa Graabrødretorv og lyttede efter hver Lyd — om han dog ikke skulde komme.“ — Om Morgenen, da Gjødivad og Plong sov i deres Lejlighed ved „Fædrelandet“s Kontor paa Store Kjøbmagergade ved Siden af Posthuset, vækkedes de Kl. 7 ved, at Monrad stod i Stuen hos dem; han havde ladet sig lukke ind af „Buddet“. „De maa strax staa op, Ploug,“ sagde han. „Hvad er det?“ spurgte Ploug. „Det er noget meget Vigtigt, og De maa skynde Dem ■— jeg maa tale med Dem inde i den anden Stue. Ploug kom i en Fart i Klæderne og ind til Monrad, der sagde: „Chr. Winther er forsvunden, og der er al god Grund til at tro, han har taget Livet af sig.“ Ploug: „Aa, det er umueligt!“ Monrad: „Baade jeg og hans 5 Professorinde Benny Rumfis Meddelelse. N. Begh: Chr. Winther. III.