ChristianWinther_III

— 1 8 2 — søge ham. Denne Historie blev naturligviis snart be- kjendt, og alle hans Venner vare i den største Angest for ham. Af Frøken Deichmann, som jeg traf igaar hos [A l/red] Hages , hørte jeg, at der nu skal være kommet Brev fra ham ; han er paa Laaland hos sin Søster. Grunden, hvorfor han er rejst, er, fordi hans I engeaffærer ere saa frygtelig derangerede, og han skal isæt være slemt inde i Affærer med en Aagerkarl, som hedder Jacobsen. Er dette ikke en fatal Historie? Jeg begriber ikke, hvorledes han kan komme her tilbage Hele Byen taler om denne Begivenhed, og der er Ingen, som kan forsvare hans Adfærd; man finder den usel og i højeste Grad umandig. Det gjør mig ubeskrivelig ondt for hans Kone, især, fordi hun deraf kan se, hvor liden Kjærlighed han maa have for hende. Gid der dog kunde findes en Undskyldning for ham! Jeg vilde saa nødig tro saa slet om ham. Anna [N ie l­ sen] havde seet ham om Fredagen paa Gaden, og hun sagde, at han saae ud, som om han kunde blive van­ vittig. De Ktænkelser, han har havt i Rigsdagen, skal have gaaet ham meget nær; men man seer jo nu, at det ikke er den egentlige Grund til hans Flugt. Hvor­ ledes denne Historie skal ende, kan jeg ikke gjøre mig Idé om.“ Ja, den endte for saa vidt med, at Fru Winther kaldte ham tilbage til Hjemmet og tilgav ham Alt, ligesom Dronning Philippa overfor Kong Erik i „Hjortens Flugt“. Winther skriver da et Digt, hvorover han sætter dette Citat af Goethes „Wilh. Meister“ : „Sie weinte, und keine Zunge spricht die Gewalt dieser Thrånen aus“. Digtet lyder saaledes: