ChristianWinther_III

— 1 8 5 — sens Glæde udtalte sig i følgende, hvad Overskriften og flere Linier angaaer, lidt uklare Sonet1): (En Stemme fraoven:)

Jeg rejste mig saa let fra Smertebaaren, jeg kastede mit Klædebon, det tunge; men nu er mine Øjne atter unge, min Kind, min Læbe blomstre som i Vaaren. Jeg saae mig henrykt om; jeg tørred Taaren, jeg hørte dem et sødt „Velkommen“ sjunge; nu kan jeg sige Dig med ydmyg Tunge, til hvilken Fryd og Fred jeg er udkaaren. O, søde Julie, hold op at græde! Hvad vejer al min Kval nu, den er svunden, mod denne min unævnelige Glæde! Min moderlige Søster, Du skal vende Dit Sind fra Sorgen, og med Smil paa Munden Din Tak til Gud for den Frigjorte sende.

Efter sin Tilbagekomst fra Flugten til Maribo holdt han sig i Begyndelsen tilbage fra sine Bekjendte. Den 13de Marts — omtrent en Maaned efter — skriver Anna Nielsen: „Winther gaaer nu og spadserer med sin Kone og skal se meget veltilfreds ud.“ — Sit Indtog i Selskabs­ verdenen holdt han samme Foraar; han gav nemlig da Møde til Festen i Anledning af Benny Spangs Konfir­ mation. Da lod han, som om der Intet havde været ivejen. „Han viste sig i Verden som Den, der til Grun­ den havde lært den tomme Kunst at leve i den“ 2). I Kavalérdragt og med Chapeaubas under Armen traadte han ind ved sin Hustrus Side, og under hele Sammen­ komsten veg han næsten ikke fra hende; da de skulde tage bort, bukkede han for hende, og med de Ord: b Sml. Digtn. III, S. 224. 2) Smsteds VIII, S. 115.