ChristianWinther_III

- 186 — „Madame, vous etes servie“ meldte han hende, at Vog­ nen var kommen. Den 15de Sept. 1851 skriver Jfr. Litinge til August Nielsen, at Winther ideligt er paa Farten, og d. 6te Okt. s. A.: „Det er rigtignok sandt Hvad Du har sagt om gamle Winther, at man kan blive glad ved at faa en Hilsen af ham; jeg har nu selv følt Virkningen af hans Hilsen; som jeg gik idag paa Gaden og var meget forstemt . . . ., kom han springende imod mig, og det var, som om hans Hat medtog alle mine mørke Tan­ ker. Du skulde seet, hvor straalende han var; han skulde arrangere en Forestilling" til Indtægt for en af sine Venner, som vilde være fri for Militærtjeneste, havde været hos Høedt for at laane et Stykke af ham og bekla­ gede meget, at Du ikke var her og i Smug kunde tage Del i Forestillingen. — Han fortalte mig Historien om det Brev, han i Høedts Navn havde skrevet til Carl Nielsen, som Du nok ogsaa har været delagtig i, og det morede mig meget . . . . Hos [Højesteretsadvokat] Salicaths tral jeg igaar Fru Deichmann, som Du veed kjender Winther saa godt; jeg ventede da at faa Noget at høre om ham og spurgte til ham; thi jeg kan ikke lade være med at interessere mig for ham uagtet hans slette Færd; men det slap ud til, at hun kuns fortalte mig, at Pru Winthers Datter var bleven konfirmeret i Søndags. Fru Deichmann havde været der for at gra­ tulere om Mandagen og traf kuns Winther; hans Kone laa syg af Sindsbevægelse over den foregaaende Dag. Hvor hun dog er affekteret! Jeg kan ikke tro Andet, end at Winther maa være usigelig kjed af dette for­ skruede Væsen.“

Made with