ChristianWinther_III

187 — Det var Grundtvig, der i Vartov Kirke konfirme­ rede Ida, og derefter gik de alle Tre til Alters hos ham. Den 22nde Nov. s. A. skriver atter Jfr. Liunge til August Nielsen: „Iformiddags var gamle Winther her for at læse Dit Brev, og, da jeg netop var beskæftiget i Køkkenet, fik jeg ham ud til mig, og han sad da paa Din Stol ved Vandtønden og læste det. Du kan tro, det morede mig at se ham sidde der . . . Medens han var her, kom Gade og Sophie Hartmann og gjorde Visit; han fik da Lejlighed til at se og tale med hende; jeg skal sige Dig fra ham, at han ikke blev meget ind­ tagen i hende.“ Den lysere Stemning, hvori Winther ifølge de fore- gaaende Breve synes at være kommen i efter den over­ vundne pekuniære Kalamitet, var ikke stadig. 1 et Brev fra 20nde Okt. 1852x) skriver han om „en stakkels Poets Stemninger og Tilstande, som tidt bestaa i Stil­ stande“ , hvorved han føler Lidelse. Han fortsætter saa: „Jeg veed ikke, hvordan det er: bliver jeg allerede for gammel? Eller har Apollo, Muserne, Braga, Saga og alle De, som skulde komme en betrængt Poet til Hjælp, allerede forladt mig? Ak, jeg er stundum saa fortvivlet i mit Sind, saa jeg næsten troer mig forladt af Vid og Sans og Alt, hvad der holder et Menneske opret og skiller ham fra Dyrene, uagtet jeg meget vel veed, at en saadan Fortvivlelse er en stor Utaknemmelighed mod Gud og Skæbnen.“ Grunden til hans triste Stemning var bl. Andet og- saa den, at hans Julie virkelig efter „Flugten“ viste ham Kølighed; hun lod ham føle, at han ikke havde b I mit Eje.