ChristianWinther_III

— 1 8 8 — været ærlig imod hende og at hun derfor ikke mere havde fuld Tillid til ham. Efter den Tid blev han — ialfald i en længere Periode — kun hendes lydige Tjener; en ung Pige af hans Slægt, som paa dette Tidspunkt opholdt sig i deres Hus, har sagt: „Komme hende nær, maatte han ikke — knap nok kysse hende paa Panden.“ En anden har sagt: „Hun rakte ham køligt sin Haand, som om hun vilde sige: „Naar Du endelig vil, kan Du gjærne faa Lov til at kysse den.““ Denne Tilbageholden­ hed fra hendes Side drog ham maaske dobbelt, ligesom Alvilda Miiffelmanns tidligere havde gjort. At deres indbyrdes Forhold var mindre inderligt end før, fremgaaer ogsaa af følgende Meddelelse om et Besøg, de i denne Periode gjorde hos Hans Ulrik Møl­ lers i Torkildstrup: „Forholdet mellem Chr. Winther og hans Hustru var ikke længer saa godt; ogsaa i Præste- gaaiden mærkedes dette. Strax den første Aften bad Fru Winther en af Præstens Døtre om at maatte dele Værelse med hende. Saa stod „det hvide Værelse“ (det, de under deres forrige Besøg der havde benyttet,) tomt, og de hyggelige Morgenscener var der ikke mere Tale om. Heller ikke gjordes der denne Sommer saamange Udflugter.“ x) Morten Bredsdorff betegner „Flugten“ som „et haardt Stød for Tante Ju lie ; „hun meente — men dog med Urette — den var et Vidnesbyrd om, at hun havde mistet sin Mands Kjærlighed, ellers kunde han ikke have baaret sig saaledes ad imod hende.“ Bredsdorff skriver: Men dette havde atter Indflydelse paa hendes Forhold b „Højskolebladet“ d. 20nde Dec. 1895 (Th. Birkedal-Bredsdorff ■ „Af en gammel Præstegaards Historie“).

Made with