ChristianWinther_III

— 1 8 9 — over for mig. Det havde jo længe været hende en Trang: i mig at søge en Trøst for den savnede Søn. Jeg havde stundum faaet Titel af „Valgsøn“. Men dette Navn peger paa en Fare. Det er laant fra Goethes „Die Wahlverwandschaften“. Goethe var nok egentlig mere end Kristendommen hendes Religion. Jeg kjendte den­ gang ikke stort til ham uden fra Hjorts Poetiske Læse­ bog. Men jeg fik nu Opfordring til at indhente det Forsømte og navnlig at læse „Aus meinem Leben“, „Wahlverwandschaften“ og „Wilhelm Meister“. At jeg ikke følte mig tiltalt af „Wahlverwandschaften“, staaer ganske klart for mig. Og derfor var Titlen „Valgsøn“ mig heller ikke til ublandet Glæde. Det var ikke lyk­ kedes Goethe at faa mit ungdommelige Sværmeri for Renhed til at fordufte. Det var vel nærmest fra Goethe, hun havde den Grundsætning, at det gjælder om at være sig selv, dette forstaaet paa den Maade, at det er Ens øjeblikkelige Stemning eller Lyst, der skal give sig Udtryk. Jeg forsøgte at hævde, at dette vel havde sin Sandhed, men først da, naar man tog det dybere, at der nemlig bag ved øjeblikkelige Stemninger og Følelser kunde ligge en Længsel efter det Højeste. Her følte jeg klart, at hun havde Uret; men i Ordstriden kunde jeg ikke hamle op med hende. Jeg havde nogen Sangstemme, og hun vejledede mig i Valget af Sangen. Især blev jeg ført ind i Schu- berts dejlige Musik til „Die schone Mullerin“. Dem havde Dr. Jessen paa Hornhein1) sunget, og jeg har en Formodning om, at han i dem har udsunget sine Følelser over for hende; til en Begyndelse var det vel b Sindssygeanstalten ved Kiel. (Se S. 132.)