ChristianWinther_III

— 1 9 0 - nærmest disse Minder, hun glædede sig ved at opfriske i min Sang. Det lykkedes mig ogsaa efterhaanden at drømme mig ind i Endel af disse Stemninger; navnlig „Trockne Blumen“ har jeg sunget med et bevæget Sind; men nogle af dem vare mig dog for vamle . . . . Jeg gjorde Oprør og sang Hoffm. v. Fallerslebens „Im Wirths- haus triebt man Dies und Das“. Dog var det kun for- bigaaende; atter mere Mullerin o. L., kun stundum med Afbrydelse af den anden Slags! Saa kom Onkel Win­ ther og anbefalede mig Ballader, navnlig af Løwe1), nogle Folkeviser, Schumann o. Fl. . . . Hendes Grundsætninger angaaende Ægteskab og Deslige var hvad alvorlige Folk kalde „noget løse“. En Forfatterinde, hun lejlighedsviis har rost til mig, var George Sand; hun priste dennes Ægteskabsbetragtning, der nærmede sig endel til vore Dages „fri Kærlighed“. En Bog, hvori denne Opfattelse gjordes gjældende, gav hun mig Anviisning paa at læse, forat jeg skulde blive mere „frigjort“ ; men jeg følte mig ikke foranlediget til at gjøre nærmere Bekjendtskab med den. Og dog: hun betragtede sig selv som en Kristen, men som en i mange Retninger frigjort Kristen. Saa- dant et Ord som dette: „For den Rene er Alting rent“*, tog hun jo temmelig overfladisk paa. Men hun satte f. Ex. Søren Kierkegaard meget højt, ikke blot „Enten Eller“. Hun forærede mig det Exemplar af denne Bogs anden Udgave, som Søren Kierkegaard havde givet Chr. Winther med denne Tilskrift foran i Bogen: „Til Digteren Chr. Winther med skjønsom Højagtelse b J. C. G. L. (17%— 1860) foredrog selv som dygtig Sanger sine Balladekompositioner.