ChristianWinther_III

— 192 — Noget af dette i hendes Væsen. Ikke ved idelige For­ maninger, men ved Indtrykket af hele sin Færd søgte hun at paavirke mig. Hendes Søster Fru Monrad var i mange Henseender en Modsætning til hende; hendes hele Færd gjorde Indtryk af at være gjennemreflekteret behersket. Og hun var ikke sparsom med Formaninger mod mig. Skjøndt jeg satte hende højt — og naturlig­ viis, personlig talt, sætter hende himmelhøjt over Tante Ju lie — saa var der, æstetisk talt, noget meget mere til­ talende Yndefuldt over denne Sidstes hele Væsen. Mig forekom hun ogsaa aandrig. Grundtvigs Fremhævelse af det Menneskelige, af Hjærtets Ret, har nok stærkt tiltalt hende, men ogsaa hans Naturkraft og Storheden i hans Person. Hun var en underlig Blanding af til­ syneladende hverandre Udelukkende Ting.“ Det vil sees, at Fru Winther har opladt sit Indre for sin unge Nevø og hos ham søgt at faa Virkerum for og Svar paa Hvad hun andensteds i sin allernær­ meste Kres følte Savn af. At den Periode i Ægteparret Winthers Liv, vi her befinde os i, ikke kan kaldes lyk­ kelig, er jo øjensynligt nok. Den Bog, Winther paa denne Tid udarbejdede, og som det faldt ham vanskeligt at frembringe, var „Nye Digtninger“, der udkom i Slutningen af 1852; den inde- at fare fort i Underviisningen, ene beskæftigede med at lære fra sig ; og, lærer Du Noget af dem, saa tilskrive de Dig Alt og lade, som have de slet ingen Andel deri, som var det ikke dem, Du skyldte det; de opgive Ingen, hvor ulærvillig han end er, og de fordre ingen Afhængighed, end ikke Dens, der lærte mest af dem . . .“