ChristianWinther_III

— 194 — maa Toppen snarlig falme“, ja, for at gjøre Blomstringen af det afhuggede Træ endmere umuelig, mangler det Sol og staaer i Kulden. Hermed kan ikke være sigtet til Fødelandets Utaknemmelighed; thi Danmark har ikke viist sig koldt og udeltagende mod denne skjønne Dig­ ternatur; her maa altsaa være ment noget Indre, og vi Andre maa da svare paa Digterens Ord: „De er altfor beskeden! De gjør Dem selv Uret, Hr. Winther!“ eller, at, hvis det er saa slemt, bør man ikke skrive Digte. Som sagt, han gjør sig selv Uret, han overdriver! En­ hver maa erkjende, at af en 56aarig Lyriker ere mange af disse Digte meget tiltalende, livlige og følelsesfulde, og navnlig overrasker hyppig Digtenes Begyndelse ved den kjække, livlige Tone, som rigtignok ikke holder ud til Enden.“ Der fremhæves „Vaaren“ *), „Til en Snegl“ 2), „Skatten“ 3) og „Den rige Frøken“4). „I „Et Sagn“ 5) og „Tre Frøkener“ 6) sporer man, at Ungdommens Kraft og friske Duft ere borte og at Fantasien er forceret lidt; men af Kjærlighed til „Træsnittenes“ Forfatter glider man gjærne hen over Fejlene og glemmer ikke saa let Taknemmeligheden.“ Tilsidst faaer Winther paa Hovedet for Synder imod Sprogets Nøjagtighed og Elegance. Med Hensyn til „En Episode af et Familieliv“ siger Gold- schmidt, at den synes at være en Blanding af Digt og Virkelighed, der ikke ganske ere opløste i hinanden; men nogle Partier ere meget tiltrækkende. Det Hele efterlader ikke noget godt Indtryk, fordi Digteren, efterat der er anvendt saamegen Umag paa at skildre Kampen !) Sml. Digtn. II, S. 115. 2) Smsteds S. 117. 3) Smsteds IV, S. 231. 4) Smsteds VI, S. 165. 5) Smsteds IV, S. 197. 6) Smsteds IV, S. 211.