ChristianWinther_III

1 9 6 — og Hovedpersonen Felix noget uklar; dog har ogsaa denne Fortælling sine Skjønheder, og navnlig er Fru Friland en velskildret Karakter. Ved de nærgaaende Angreb af Blad-Recensenter, som Chr. Winther i de senere Aar havde været Gjen- stand for, var han beviisligt bleven vred. Allerede tid­ ligt havde han et aabent Øje for, hvor megen Skade en haard og ubillig Kritik kan gjøre derved, at den ofte dræber Meget, der maaske ellers vilde kunne have givet god Frugt. I 1823, da Oehlenschlægers „Robinson i England“ blev opført, skrev han til Visby: „I skulde dog ikke være saa forbandet friske til at pibe original­ danske Arbejder ud, om de endog ere middelmaadige (blot ikke slette); . . . . Du kan tro mig: ved denne overdrevne Strænghed af det dømmende og exekutive Publikum bliver Mangen, der følte Kald til at være dramatisk Digter, kyst fra denne Vej.“ Nu havde han selv været Gjenstand for ikke milde Domme, og nu skulde vedkommende Herrer Kritikere have Tak for Sidst. I det andet „Fragment af Reinekes Memoirer“ bringes de paa Bane; Reineke har selv givet sig af med denne Beskæftigelse, og hans Fætter, Grævlingen Grim­ bart, vil nu have Underviisning heri'. Reineke siger d a 1):

Nu vel, Du Recensent vil være! Den Kunst er saare let at lære; om Kundskab er her Talen ej, naar man vil træde denne Vej. Tag Du en Bog en ledig Dag, læs Titlen, læs lidt for og bag; om Du forstaaer det eller ikke, gjør Ingenting; ved løse Blikke

9 Sml. Digtn. II, S. 138 ff.