ChristianWinther_III

— 200 — til, og hvor der var blevet holdt adskillige Taler, blandt andre en paa Fransk af Andreas Buntzen. Til Slut­ ning vilde H. P. Holst da ogsaa give sin Skilling med i Laget og havde skrevet fire Linier paa Fransk til Prinsen af Canino, som han først lod Winther læse, og hvis Indhold var, at de Danske altid havde været Na- poleon tro, uagtet vi derved havde mistet et Kongerige. Winther fraraadede ham paa det Alvorligste at komme frem med denne Ytring, som han under disse Omstæn­ digheder fandt upassende. Men det nyttede ikke; efterat Forfatteren havde takket ham for hans velmente Raad, som han lod til at ville følge, saae Winther ham plud­ seligt ved Slutningen af Maaltidet stige op paa to Stole, hvor han efter en kort Indledning paa Dansk begyndte sin franske Tale. Men, enten det nu var en ond eller en god Aand — jeg er tilbøjelig til at tro det Sidste — der i dette Øjeblik drev sit Spil med ham: han kunde ikke huske Mere end de to første Linier, og, efter for- gjæves at have husket sig om, rømmet sig, etc., maatte han kjønt stige ned igjen, og de fik ikke mere Tale end bag paa min Haand. Var det ikke en net lille Scene? Jeg tænker, han vogter sig i Fremtiden for at holde franske Taler.“ Ogsaa i det Følgende har han tænkt paa Holst, men tillige paa H. C. Andersen; han skriver:

„Jeg bandt mit Ord i Rimets Baand og skrev det af med sirlig Haand paa fint Papir og vandred om og læste for, hvorhen jeg kom. Men mine Vers, de var saa nette, saa vel polerede og slette, saa, var end Tanken flov og mat og uden Salt, den gled dog glat.