ChristianWinther_III

— 2 0 3 — Chr. Winthers Satire i disse Fragmenter er — som Henrik Hertz siger — saa god og fornøjelig, at han synes som kaldet til at udføre den1). Apollo kjendes jo baade paa Lyren og paa Buen, og det Samme gjæl- der alle hans kraftige, fuldbaarne Sønner. Chr. Winther forstod at give Lyren Klang, men — som det i disse Satirer vil sees — forstod han ogsaa at spænde Buen og ramme med Pilen. Hvad Sangene „for Klubber og for Baner“ angik, kunde han forresten godt have taget sig selv med; thi han skrev Viser for „Det kgl. kjøben- havnske Skydeselskab og danske Broderskab“, sagtens dog mest af pekuniære Hensyn, saaledes — som før sagt — til Frederik den Syvende 2) (1848), til Samme og Hustru (1842) og til Caroline Amalie^)', men de to sidste har han ikke optaget i sine Digtsamlinger. Hans Satire over Forfatteres Oplæsninger af deres egne Vær­ ker kunde derimod ikke gaa ud over ham selv; han

Jeg hørte den, jeg saae det stygge Vaaben, som Smaalighed imod mig havde vendt; det traf mig ej. Jeg tilstaaer frit og aaben, jeg følte selv, at det var ej fortjent. Jeg lod mig ej af Mængdens Bifald daare, skjøndt mange Ædle taltes deriblandt; hvor kan mig da en Enkelts Mishag saare, en Enkelts, ved hvis Roes jeg Intet vandt? Jeg troede ej paa Hines Ord og Tale, hvi skulde dennes jeg da mere tro? De Første har ej lullet mig i Dvale, den Sidste skal ej røve mig min Ro.

9 Breve fra og til C. W., S. 79. 2) Sml. Digtn. II, S. 72. 3) Sange for Det kongel. kjbhvnske Skydeselskab og Broderskab 1846, S. 10—12.