ChristianWinther_III

— 2 1 4 — Rejsen, paa hvilken Frøken L . Sidenius ledsagede dem, og som paabegyndtes d. 31te Oktbr., blev ham da ogsaa langt mere en Pine end en Nydelse; Nedturen var den „afskyeligste, mest ødelæggende, han havde gjort“, og efter den vare de alle Tre „mere eller mindre elendige, syge, tilintetgjorte, sløve“ ; baade han og hans Kone maatte forskjellige Gange, flere Dage i Rad, holde Sengen. Heller ikke Ida befandt sig vel, og Følgen var, at de i den første Tid afsondrede sig fra Omverde­ nen; Heyen, Skovgaards og Freund vare omtrent de Eneste, som lidt stadigt kom til dem. Skovgaard ma­ lede et Genrebillede af hele Familien ved Frokostbordet1). Winther led meget af „Kulde, Feberagtighed og andre Dele“, og først hen i Marts, daVarmen kom, begyndte han og de andre To at vinde Kræfter. Ida havde i Begyndelsen af Opholdet dernede liidt af en frygtelig Hovedpine, „hun var utaalmodig og længselsfuld efter Hjemmet, og hun saae elendig ud“. Saa foreslog han hende, at hun skulde følge med paa hans Vandringer, hvilket hun gik ind paa, og hun var nu dagligt en 4—5 Timer hans Ledsagerinde tilfods eller tilvogns, ved hvilke Lejligheder han søgte at oplive hende ved Samtaler og Adspredelser; hun kom sig legemligt og aandeligt, saa hun endog gjærne vilde have Opholdet dernede for­ længet. Han siger: „Jeg negter ikke, jeg vilde føle mig lykkelig, hvis jeg engang turde tilstaa for mig selv, at jeg ogsaa her — ligesom altid hjemme — havde bi­ draget Lidt til at gjøre Julies Datter glad ved Livet. Jeg vilde da glæde mig ved at have foretaget denne 9 Det ejes af Boghandler Th. Reitzel og er ofte gjengivet, bl. A. i P. Hansens 111. dansk Literaturhist. II, S. 465.