ChristianWinther_III

16

—

—

Da strakte jeg min Arm mod Dig. Du Elskte, Søde! Hvor mine Ord blev bløde! HvorTaaren trilled varm! Jeg veed, paa Drømme troer Du: m in Drøm, den er en sand Profet, o, Du kan tro Hvad Du har seet, at i mit Hjærte boer Du. Men, løst af Drømmens Baand, naar her, forladt og ene, jeg aldrig tør forene min med Din bløde Haand, da gjør min Smertes Klage, den virkelige , bitre Graad mit Øje blindt, min Kind saa vaad, og kalder mig tilbage.

I det nylig omtalte Brev til Ludvig Bødtcher siger Winther, at Fru Werlim rejser bort fra Kjøbenhavn, og han seer hende maaske aldrig mere. Hendes Mand var nemlig d. 30te Januar s. A. bleven udnævnt til Sogne­ præst i Hasle, et lille Stykke Vej uden for Aarhus. Hans Frues Tilbedere vare bievne ham for mange, og han vilde langt bort fra Kjøbenhavn; derfor søgte han Hasle paa Bornholm; men, da samtidig dermed et af samme Navn i Jylland var ledigt, fik han af en Fejltagelse dette. Inden Afrejsen dertil kom Fru Werliin ud til Pa­ stor Schacks paa Christianshavn for at tage Afsked med sine Veninder, Døtrene i Huset der. Hun udtalte da, at det var meget mod sin Villie, hun flyttede fra Kjøben­ havn. Efter at have opregnet flere Grunde, hvorfor hun helst vilde blive der, sagde hun: „Og Hvad der nu gjør mig allermest ondt er, at jeg ikke skal faa sagt Farvel til Chr. Winther, som er kommen saa uhyre