ChristianWinther_III

— 242 — det er som den friske Rose, det er som den modne Frugt, saa rigt, saa sundt og saa lifligt, og saa har det Tonernes Flugt.

En skjøn Dag, kort efterat „Hjortens Flugt“ var udkommet, traadte Marstrand ind i Chr. Winthers Stue, lagde en Bunke Tegninger paa Bordet og sagde: „Tak, Chr. Winther! Tak! Her kommer jeg fo ra t betale Dem Skat. Vil De nu vælge ud heraf Alt, hvad De synes om .“ Det var ikke Marstrand mueligt at faa den be­ skedne Digter til at modtage flere end to af disse Mester­ værker x). Paa Opfordring af Frøken Ada Monrad, den senere Professorinde Frederiksen, tegnede Skovgaard Hjorten med Guldkors om Halsen, hvor den lyttende staaer paa Sletten, og dette broderede hun meget smukt paa en Pude og sendte sin Onkel den. Han modtog denne — som alle andre Gaver — glad og rørt, men med en vis Fornemhed, der maaske havde sin Grund i Generthed, og lagde den strax for sin Julies Fødder; medens Giverinden havde bestemt den til hans Værelse, fik den nu Hæderspladsen i Dagligstuesofaen. Gik man paa denne Tid ned igjennem Kjøbenhavns Gader, saae man i Broderihandlernes Vinduer den flyg­ tende Hjort broderet paa Puder og Tæpper, sommetider med Underskriften: Den tog sig for at følge sit eget Hjærtes Lov; den kunde sin Lyst ej dølge, men drog ad grønne Skov.2) J) Meddelt mig af Henri Werliin. 2) Sml. Digtn. VII, S. 324.