ChristianWinther_III

— 245 —

Dette sjællandske Digt havde han ønsket at synge for det ægte, uforfmede danske Folk. Da Benny Spang bragte ham en fornem Dames T ak for det, blev han ligefrem vred, ivrig og ilde ved det; han udbrød: „Det er en stor Fejltagelse! Jeg har aldeles ikke skrevet den Bog fot det Slags Folk; jeg bryder mig ikke om at behage dem, da deres Roes er mig intetsigende, og jeg ønsker aldrig at have Noget med dem at gjøre.“ Han sa n g 1): Fortabt, forskudt, i Nød og Sorg, mod Slot og Borg jeg hæved bly min Stemme; Denne hans Udtalelse er i Samklang med en anden, som han slaaer fast i sin Henvendelse „Til en Digter“ 2), over hvilket Poem han som Motto har sat Poul Mel­ lers Ord: „Hvor Mænd i Atlashoser gaa, er ej vor Plads“ Og: man naadigt fra Balkonnen saae, man vendte sig og lod mig gaa; — der var jeg aldrig hjemme.

„Men det skal være Folkets Fryd og Taarer, som klinger i den danske Digters Røst.“

Winther siger her til Digteren:

„Hvis Du vil synge Dig til Glæde „og ærlig Tak for Sangen faa, „skal ikke Du i Hallen træde, „hvor Fornemhedens Gud har Sæde, „hvor Nøgler og hvor Stjærner gaa; „thi der tidt Tankerne er spæde, „og der tidt Hjærterne er smaa.

X) Sml. Digtn. X, S. 86. 2) Smsteds II, S. 17.