ChristianWinther_III

— 247 — I Efteraaret 1855 flyttede Winthers ind i Store Kon­ gensgade Nr. 52 og derfra i Oktober 1856 til Nørregade Nr. 35, 1ste Sal, det første Sted fra Petri Kirke op imod Volden. I disse Aar havde den norske Højesterets-, senere Regeringsadvokat Dunker (f. 1809), der var meget ind­ tagen i Winthers Digte og jo allerede tidligere havde lært ham selv at kjende1) , opsøgt ham og blev nu Aaringer igjennem Gjæst i Familien Winthers Hjem. Dunker var en udmærket begavet Mand, en veltalende, glimrende, undertiden hensynsløs Advokat, elegant og bedaarende, ikke fri for det Dæmoniske og altid inter­ essant. Winther nævner ham i „Dompappens Tak for Rønnebær“ 2), hvor Fuglen siger til Ju lie: Fru Winther optog ham i høj Grad, og, ridderlig og fin som han var, gjorde han meget chevaleresk Kur til hende, hvilket blev optaget paa det Venligste. Han røbede stort Liv og den personificerede Dannelse. Og- saa hans Døtre Sophie og Mathilde (hun blev senere gift med den filologiske Professor P. O. Schjøtt i Chri­ stiania) vare højt skattede hos Winthers. Mathilde var dejlig; Winther kaldte hende „Nordstjcerneria; hun fæng­ slede ved sin „udtryksfulde Tavshed“, der tiltalte ham meget. Senere er hun optraadt som Forkæmperske for Kvindesagen og som frugtbar Forfatterinde3). 1) II, S. 210. 2) Sml. Digtn. X, S. 134. 3) Se J. B. Halvorsens „Norsk Forfatterlexikon“ V, S. 120—21. I Kvarter og i Kvinter sprang mine Toner, saa den norske Mand og Winther de undredes derpaa.