ChristianWinther_III

— 264 — sion, og Gjenstandene for hendes evindelige Forelskelser vare ofte Skuespillere, som da maatte indbydes der i Huset. Hun var — som i Alting — yderliggaaende pgsaa i sine Kjærlighedsytringer. Winther oplevede alle hendes Extravagancer, krympede sig til det Yderste, men tav stille. Hendes Moder saae godt de store Skrøbeligheder, der karakteriserede hende; men Moder­ ligheden gjorde Alt for at dække over dem og tage dem i Forsvar. Som Fru Winther vilde have, at Søn­ nen skulde være aandrig, saa vilde hun, at Datteren skulde være barnlig-naiv, og dette udartede til Karrika- tur. Ida forlovede sig ret hyppig, og hun havde Magt til at fange en Mand, men aldrig til at holde ham fast. Saa maatte Winther paatage sig at afvikle og ordne Forholdene. „Han var paa eengang sin Hustrus og Datters Bybud og opvartende Kammerjunker. Naar Ida vilde paa Tivoli, maatte han følge hende, vilde hun ind i et Telt og betragte Hottentotterne — han maatte med, skjøndt han tydeligt kunde se, de Allesammen vare fødte i Antoniestræde. Vilde hun i et Sekondteater og se en af sine „Flammer“ spille daarlig Komedie, Winther maatte være hendes Kavaler, og, ønskede hun sammen med sin Moder at deltage i et Karneval, han maatte ofre sin Nattesøvn, hvis da ikke en enkelt Gang en Ven som Professor Carl Holten tilbød sig; naar de saa tog bort, sagde Winther: „Aa, Gud give, jeg havde Jer vel hjemme igjen!“.“ Alle disse Urimeligheder, bar han med Engletaal- mod; for sin Hustrus Skyld taalte han Alt, saaledes som Den gjør, der virkelig elsker. Naar der i Lieben- bergs Fortale til „Breve fra og til Chr. W inther“ siges,