ChristianWinther_III

— 266 — sin lille Pige paa Armen; han gav sig til at lege med Barnet og udbrød da hjærteligt: „Der er ingen Skat i Verden at sammenligne med saadant et lille Barn“. Fru Bredsdorff pegede da paa hans Bøger og sagde: „Det er Dine Børn!“ Næsten ærgerlig svarede han: „Aa, jeg vilde give Dig Alt for saadant et lille Barn.“ 1) Hvor han i „Annette“ skildrer sit Ideal af et Hjem, som han sammen med sin Hustru kjører tilbage til fra Selskabet, siger h a n 2): Rask, min Hest! Du hjemme finder Hø og Havre i Din Stald; dybt i Søvn med runde Kinder ■

bægge Børn vi favne skal; Pigen seer jeg alt, den lille, smilende og hvid og rød, from og stille, Lokken gul og silkeblød. Og den tykke Dreng jeg hører trodsigt knurrende, naar han

heftig sig i Kurven rører og ej strax sig vende kan. Da hans Hustru saa spøgende siger:

Aa, min Herre skulde nødig skjænde paa sit eget Kjøn, uærbødig tale om sin stolte Søn,

svarer han:

Jo, Annette, jeg maa elske hende meget mer end ham! Drenge blive snart rebelske, Piger er lig fromme Lam; og, naar Knøsen alt er Herre, staaer hun end, et barnligt Skrud, sandt, desværre, tidt forladt i Storm og Slud. J) Meddelt mig af Fru B.s Datter, Professorinde Lange. 2) Sml. Digtn. V, S. 148—49.