ChristianWinther_III

— 268 — Du skød ej Kvist, som vorde kan en Stamme, Du bar ej Blomst, som vorde-kan til Frø; min gamle Slægt, lig Jægerbaalets Flamme, vil uden Næring slukkes brat og dø.

Hvis Winther selv personligt har følt det saaledes, er hans hele Adfærd dobbelt elskværdig. I den nylig om­ talte Fortale til „Breve fra og til Chr. W inther“ siges der: „Mildhed og Kjærlighed er det Indtryk, som Be­ tragtningen af Chr. Winthers Liv har efterladt hos alle Dem, som kjendte ham nøjere“. Denne Ytring er — som sagt — nedskreven af Fru Winther, og den er fuldkommen sand. Han havde Ret til at erklære sig selv for at være „et meget medgjørligt Væsen“ *). Han har engang sagt, at „Flid, Kjærlighed og Ydmyghed maa være Sjælen i enhver, selv den mest begavede Kunstners Liv“ 2), og denne Regel gjennemførte han i sit eget. Han var rørende elskværdig, overbærende og resigneret i sit Hjem. 1 disse Forhold passede paa ham Hvad han selv siger om Frank i „Et Rejse-Æventyr“ 3): „Vistnok var han ikke af det Slags svage Mennesker, der, fordi de ikke formaa at beherske deres Mismod, saa let støde an mod de udvortes Forhold,blivesære, forbitre Andre øjeblikkets Frugt og forværrederesegen Tilstand. Tværtimod søgte han at skjule for Andre de Skyer, som formørkede hans Himmel.“ Aldrig nogen­ sinde forløb han sig, men havde fuld Magt over sig selv. Hans Ridderlighed viste sig mod Alle, fra Julie af og ned til ethvert Tyende; han fordrede saaledes altid, at enhver Kvindeperson i Huset skulde gaa foran ham 6 Breve fra og til C. W., S. 229. 2) Sml. Digtn. IX, S. 224. 3) Smsteds VIII, S. 10.