ChristianWinther_III

— 271 — dagsretter, hvilket vil kunne sees deraf, at hans Yndlings- spise — som før sagt — var Øllebrød med Slaabroks- sild og Pandekager, hvilket Maaltid var det sædvan­ lige om Løverdagen. Det skal dog heller ikke forties, at han gjærne nød raffinerede Retter — men blot med Maade. Spøgende kunde han bebrejde Henri Werliin, at denne var kvantitativt Gourmand, medens han hæv­ dede sin egen Ret til at være det kvalitativt. Som Ho- rats prædikede han Maadeholdets Filosofi, Maadehold i Medgang som under Modgang, i Forsagelse som i Ny­ delse. Saalænge det var mueligt, spiste han hver Dag til Dessert et Æble. Sent paa Aaret gjorde han da altid en Undskyldning, fordi han var den Eneste, der fik et saadant; „men det var nødvendigt for hans Sundhed.“ Efter Middagsmaaltidet, som i de Aar, vi her befinde os i, sædvanligviis var Kl. 51/2, og ved hvilket han altid livligt fortalte sine Oplevelser ude fra Byen, hvor han ligefrem opsamlede Stof til Meddelelse i .Hjemmet, vilde han gjærne være aldeles i Ro og havde da sin bedste Arbejdstid. Naar han saa var bleven iført sin Slaabrok og havde faaet sin Pibe tændt, befandt han sig vel. Snart var hans Værelse i den Grad opfyldt af Tobaks­ røg, at Husets Damer, naar de et øjeblik stak Hovedet ind ad Døren, ikke kunde trække Vejret. For hans Hu­ stru, der led af nervøs Hovedpine, var det aldeles umue- ligt at tilbringe en nok saa kort Tid derinde. I hendes Stuer taaltes der ikke Tobak, og, inden han atter viste sig i disse, sørgede han for at fjærne al saadan Lugt fra Klæder, Haar og Skjæg, og dette skete ved Hjælp af Eau de Verveine, Julies Yndlingsessens. *) b Efterladte Digte S. 106.