ChristianWinther_III

— 291 — Saavel sin Glæde som sin Sorg — og allermest sine Minder — nød han helst alene1); og i Hjemmet var han jo ogsaa helst i sit Værelse og mellem sine Bøger; han kunde være henrykt og ret gotte sig, naar han fik en ny, god Bog i Hænde; saa kunde han sige som i „Annette“ 2): Se Boghandleren mig skikker Bøger her af første Sort; han er sikker, Hvorledes han kunde nyde god Literatur, fremgaaer af følgende Udtalelse fra ham til Henrik H ertz 3) d. 9ende Sept. 1858: „Du kan ikke forestille Dig, med hvilken Glæde jeg læste de Linier i Berlingske Tidende, som bragte os den Efterretning, at Du vilde-forestaa Udgi­ velsen af et æstetisk Tidsskrift [„Ugentlige Blade“] og derved afhjælpe et „længe følt Savn“. Jeg sprang op af Stolen og løb op og ned af, eller — om Du hellere vil — ad Gulvet og rendte derpaa ind til min Kone, at hun ogsaa kunde glæde sig................ Hvor det vil blive dejligt hver Uge at have Noget at glæde sig til!“ Er dette ikke en Mand, der kan nyde god aandelig Frem­ bringelse, saa er der slet ingen saadan Mand til. Selskabelighed laa i de senere Aar mindre og min­ dre for ham. Kunde han være tavs hjemme, saa var han det endnu mere ude. Han sagde med Folmer h Sml. Digtn. IX, S. 112. 2) Smsteds V, S. 156. 3) Breve fra og til C. W„ S. 99—100. 19* veed, min Taalmod er kun kort. Dette Kammer, Lampens Lue, en Cigar og en Avis, jeg og Du, min søde Frue, er det ej et Paradis?