ChristianWinther_III

— 294 — Gak over Høj og Dale, og lyt ved Søens Giar til Skovens Alvorstale og Kildens muntre Svar! Var Hjærtet fuldt af Klage og brused Blodet vildt, jeg gik mig ud at jage det yndeligste Vildt; det var ej Hjort og Hinder, ej Terne eller Tjur, det var med friske Kinder den vilde, fri Natur.

Det er klart, at en saadan Naturelsker ikke kunde holde af Sommeren igjennem at sidde i Hovedstaden:

Byen kuer — ja, histude Hjærtet kun sig hæve kan i det Grønne, hvor de prude Bøge spejle sig i Strand.1)

Vi have allerede tidligere seet, at han med sin Familie ved Sommertide søgte bort fra Staden, og saaledes fort­ satte han det mange Aar igjennem. De laa i de her omtalte Aar mest paa Strandvejen, engang i „Tolv- kanten“, en anden i Maleren Sødrings Sted nær Svane­ møllen. Han vilde dog helst have havt det meget mere landligt og mindre „villa-agtigt“ end der. Sit Ideal af en Sommerbolig har han fremstillet i Digtet „En Hytte“ 2): Her gad jeg bo og bygge, til jeg var træt og skulde dø,

bag Lindetræets Skygge tæt ved den klare Sø. Den Hytte, lav og lille, med kalket Væg og Tag af Straa,

h Sml. Digtn. III, S. 252. 2) Smsteds II, S. 110— 11.