ChristianWinther_III

— 297 — Det var dog kun om Sommeren, han ønskede sig uden for Kjøbenhavn. Christopher Sødring sagde en­ gang til ham: „De boer saadanne underlige Steder. De maatte jo hellere leje Dem en Bolig uden for Byen i en solvarm, smuk Villa med Have til“ ; herpaa svarede Winther, at han ikke for aldrig Det til Stadighed vilde bo uden for Byen. Han følte sig som rigtig Kjøben- havner. Man mødte ham utrolig ofte rundt paa vore Gader, og om Efteraaret, naar han vendte tilbage til Hovedstaden, kunde han derved føle sig rigtig veltilpas. Med Omskrivning af et „Hun“ til et „Han“ og et „Mo­ der“ til „Hustru“, kan man her citere Afdelingen „I Kjø­ benhavn“ af Digtet „To O rd“ : Han paa sin Hustrus Fløjels Sæder nu turde hvile sig i Fred og maalte Byens Torv og Stræder igjen med sine lette Fjed.

Han kunde atter læse Blade, de store, mindre og de smaa, og tidt, som før, paa Østergade hel graciøse Hilsner faa. Han kunde atter af Plakaten paa Østergades Hjørne faa Nys om Hvad i Teaterstaten var værdt at tage Kjending paa. Han maatte atter taale Luften, der kom fra Østen, vild og hvas, og spore svagt Resedaduften om „ Hesten“ paa den store Plads.

Han fulgtes tidt med Ida , og der var da mange Butiks­ vinduer at standse ved. Den opdukkende Fotografere­ kunst havde han stor Interesse for og indfandt sig meget