ChristianWinther_III

— 299 — Det maa hævdes, at Winther havde megen Sprogkyn- dighed og paa dette Omraade kunde komme med sind­ rige Bemærkninger, som viste, hvor flittigt han havde gjennemgrandsket vort Modersmaal og hvor øm han var over dets Ret og smukke Brug. Blandt hans Efter­ ladenskaber fandtes der ogsaa forskellige Optegnelser, han havde gjort, og som navnlig viste, hvor meget Etymologien interesserede ham og hvor omhyggeligt han studerede den. I „Breve fra og til C. W .“ findes der Exempler herpaa S. 214 og 216, hvor han — efter at have afledet forskjellige Ord — siger: „Undskyld min Dristighed og store Lærddom, hvorpaa jeg, hvis jeg vilde, kunde give flere forbavsende Beviser.“ Han kunde Tysk og Italiensk omtrent lige saa godt som Dansk og var saa temmelig hjemme i Fransk og Engelsk, hvilket sidste Sprog han lærte sig selv, da han var tresindstyve Aar gammel, og hans Udtale af det var ganske korrekt. „Den nyere Retskrivning“, som Svend Grundtvig havde gjort sig til Talsmand for, var Winther en ivrig Modstander af. Han spørger Const. Hansen x): „Har De i Berlingske Tidende læst F. L . Mynsters Indsigelse mod den nye Retskrivning, som Sv. G. & Ko. vil paa­ tvinge os? Han [Mynster] er vred, dog ikke nær saa gal i Hovedet som jeg selv. Kunde jeg, saa skulde jeg vadske Hovedet paa disse Herrer. Men jeg er en Stakkel. „Vad Sv. Gr. angår, så værken vil jeg ændse eller kan jeg indse tron på, at han er helt en helt i sprogvidenskaben“, etc., etc.“ Med Glæde udbryder han to Aar efter2): „Prof. Rovsing har sendt mig en Bog

Breve fra og til C. W., S. 190. 2) Smsteds S. 206.