ChristianWinther_III

— 2 4 — han ind i hendes Stue og gjennembankede hende med et Spanskrør1). Hendes Søster Frøken Thora Liitthans var der netop dengang i Besøg, og hun meddelte da skriftligt sin Fader det Passerede. Denne samtalede derom med sin Svigersøn Monrad, som saa kom rej­ sende til Aarhus og strax efter førte hjem derfra til Kjøbenhavn Fru Werliin og Børnene. Murmester LAitt- hans, som var en bestemt Mand, „enMand med faste Priser“, gav derpaa Ordre til at standse alt Arbejdet i Præstegaarden, og Werliin flyttede snart alene derud. Hans Hustru havde da faaet Nok af hans Brutalitet og Kyniskhed, som gjorde ham saa lidet afholdt allevegne, ogsaa blandt Bønderne, han var iblandt. Der fortælles, at han sad paa Kroen og spillede Kaart med dem, og da kunde han med Eet sige: „Saa, nu skal jeg over at slaaVand paa et Barn; men det varer ikke længe, saa kommer jeg igjen og tager Kaartene“. Eet maatte man imidlertid indrømme ham: han havde Retfærds­ følelse, og han talede altid de Fattiges Sag. En Mand, der er inde i de Forhold, som knytte sig til Werliins Virksomhed i Hasle, skriver til mig om ham: „Han regnede ikke Bønderne for Noget. Ved Konfirmand- underviisningen udskjældte han dem og deres Børn. Han sagde, at Bønderne brød sig ikke om Andet end at skrabe Korn i en Tøndesæk. Om den ene af sine Skoler sagde han, at den var en Svinesti, fordi der var Kampestensgulv i den. Han kunde nok „sætte en god Prædiken fra sig“, naar han vilde; men han vilde sjæl­ dent. Naar Folk vare komne i Kirke, sendte han ofte Bud til dem, at der ingen Tjeneste blev. En Søndag b Hans egen Meddelelse til Pastor V. Nielsen.