ChristianWinther_III

— 2 5 — sagde han til Lærer Jessen i Skejby: „Paa næste Søn­ dag bliver jeg syg, saa bliver der ingen Gudstjeneste; vil De bekjendtgjøre. det!“ Naar han om Søndagen kom for tidlig til Skejby Kirke og der ikke var mødt nogen Mennesker, lod han Vognen vende og igjen kjøre til Hasle. Han vilde allerhelst, at der ikke var Nogen i Kirke, saa han kunde være fri for at prædike. Kirken blev helt foragtet. Paa Højtidsdagene var Præsten dog en sikker Mand til at møde for at faa Offeret. Ved en saadan Lejlighed lod Hasleboerne to Mænd bære hele Offeret op i Kirken, og der var ikke Flere der end disse To samt Præsten og Degnen. Denne sang en Salme og begyndte saa at vinke Mændene op med Of­ feret; men de erklærede, at de ikke vilde ofre, før Præ­ sten havde været paa „Stolen“. Saa gik han da derop og skjældte dem Huden fuld. „Jeg skal, min Salighed, tage paa Jer med Jærnhandsker“, sagde han. Naar Naboens Høns kom over paa hans Jord, skjød han disse; en Husmand gjorde da Gjengjæld ved at skyde hans Duer, der sad paa samme Husmands Tag. En Søndag vare to af Naboens Grise gaaede over i Præ­ stens Have; Præsten pudsede to store Bulbidere paa dem; men, da Hundene derved kom ind paa Naboens Grund, gav Tjenestekarlen der Hundene Prygl. Herover blev Præsten rasende. „Grib mig ham an!“ raabte han; men Ingen var parat dertil; derimod kom der Bud, at Præsten skulde skynde sig op i Kirken, da Menigheden der ventede paa ham. Han var imidlertid saa arrig, at han ikke vilde prædike, men kun forrettede Barnedaab. Da han igjen var kommen fra Kirke, lod han sin Kusk gaa ned til Naboens for at hente den før omtalte Karl,