ChristianWinther_III

— 323 — finder sin rette Slægt paa Jorden! Der er vel dem, der aldrig finde dem, de egentlig sympatisere med. — Da jeg er Din anden Moder, bliver jeg jo Din Stifmoder, ja, men Din egen Stifmoder, hvis Yndling Du er. Ikke alle Stifmødre ere onde. J. W. Den 16de Sept. 63. . . . Bliver Du nu ikke forstyrret ved Dit Arbejde ved mine mange Breve? Men Du er ene, og der er Saameget, som ikke blev sagt, da vi saaes. Om Dit Hjem skal Du vide Alt; derfor har Du endnu Saameget tilgode. [Fra Chr. Winther:] 19de Sept. 63. Kloge Folk have fortalt mig, at det i en ældre Al­ der er vanskeligt og misligt at gjøre nye Bekjendtskaber og stifte nye Venskabsforbindelser. Men Hvad sige ikke kloge Folk! M ig forekommer dette Udsagn at inde­ holde en rigtig borneret, filisteragtig egoistisk Tanke, der idetmindste ikke passer i mit Kram. Saa gammel jeg end er, føler jeg mig dog hendragen til Alt, hvad der er smukt og godt, med ligesaa megen Sympati, som da jeg kun var tyve Aar. De kan altsaa nok forstaa, at der hverken behøves indvortes Reflexion eller udvor­ tes Incitamenter for mig til med inderlig Glæde at række Dem, min unge Ven, en Haand til et ærligt og oprigtig ment Haandtryk; og dette gjør jeg med saa megen større Tilfredsstillelse, som jeg deler fuldeligt denne min Sympati for Dem med hele min lille nærmeste Kres. De beder mig at indrømme Dem en Vraa i mit Hjærte. Jeg forsikrer Dem, jeg aabner med sand Glæde og Tryghed alle tre Hjærtekamre for en saa elskværdig Gjæst! De fortvivler, siger De, om Poesien. De frygter for, 21 *