ChristianWinther_III

— 2 7 - ved det første Sogneraadsmøde, han var til. Det hed sig endog, at de stak Ild paa Præstegaarden. Han for­ trød, at han ikke var bleven i Hasle.“ Sin Tilflugt søgte han her i Bøger; det var omtrent udelukkende fransk Literatur, han ejede og studerede, navnlig Alt, hvad der kunde kaste Lys over Napoleon, for hvem han var begejstret. Naar han var venlig op­ lagt og fortalte om den store Kejser, kunde han knytte Haanden og sige: „Aa, man skulde aldrig have været Præst, man skulde have været Napoleon!“ Hans Præste- virksomhed indskrænkede sig da ogsaa nærmest til, at han paa Prædikestolen læste Mynsters Prædikener op. Dette maa være Tilstrækkeligt til Karakteristik af denne Person. Med Fru Werliins voxende Følelse for Chr. Winther blev det hende lidt efter lidt modbydeligt at leve sammen med sin Mand; Pligtfølelsen blev dræbt af Antipatien paa den ene Side og Lidenskaben paa den anden. Kort efter sin Ankomst til Kjøbenhavn gjorde hun Visit hos Pastor Schacks, og her udtalte hun lige­ frem, at hun aldrig mere tog tilbage til Werliin. Han skrev ydmyge, bedende Breve for at overtale hende der­ til; men hun var fast i sin Beslutning. Saa blev han krakilsk. Iblandt Skilsmissebetingelserne var den, at han skulde beholde hele Indboet; hun bad blot om sit Sy­ bord og nogle Tegninger, hun havde faaet af Thorvald- sen; men han negtede at udlevere dette. Man maatte henvende sig til Byfoged Nielsen i Aarhus, som da skrev til ham og bad om at faa opgivet en Tid, da Sagerne kunde afhentes; denne Anmodning havde et uforskammet Svar tilfølge. Saa maatte disse Ting erhver­ ves gjennem Retten, og derefter skrev Werlim til Ju-