ChristianWinther_III

28

statsministeriet en Klage over vedkommende Byfoged, hvem han betegnede som Sortebroder Knud, medens han selv var Axel og Julie Valborg. Denne Klages fornærmelige Udtryk paaførte ham en Proces, der atter havde tilfølge, at han maatte betale en betydelig Penge- mulkt. Nu indsmigrede han sig hos Byfogeden og ind­ bød ham forgjæves til et splendidt Maaltid, Altsammen i den Hensigt, at Dommen ikke skulde blive offentlig­ gjort, hvilket han ogsaa opnaaede. — Som Beviis paa hans Sindelag mod den fraskilte Hustru, kan jeg for­ tælle, at, da han sendte hendes kostbare Garderobe til­ bage til hende, havde han hældt Tjære i alle Silkekjo­ lernes Lommer. Dette fortalte Chr. Winther til Agerskov, som svarede: „Det var en underlig Hævn; jeg kunde have forstaaet, om han havde slaaet D ig ihjel; men dette er jo blot barnagtigt“. At Winther, efterat Separationen havde fundet Sted, følte sig mere forpligtet i sit Forhold til Fru Werliin, sees paa flere Maader. Samme Aar offentliggjorde han sine første Digte til hende, og, skjøndt han selv mente, at Verden ikke kunde skimte Hvem Gjenstanden for hans Sang var, vidste altfor Mange Besked med dette For­ hold, til at det ikke skulde blive tydeligt, at Fru Wer­ liin var hans Muse. I Indledningsdigtet til hende syn­ ger han: Ak, jeg husker nok dengang,

da jeg sad i Dit Kammer og læste Dig min Sang, luid af Elskovs Fryd og Jammer, mens Dit Øjes dybe Blaa i Taareduggen svommcd, og Smerten bitter laa om Din Læbe og drømmed,

Made with