ChristianWinther_III

— 3 0 — til Fru Werliins Datter og Søn og derigjennem for og til hende selv. Men, før jeg aftrykker dem, maa jeg give nogle Oplysninger. Som tidligere sagt, havde Fru IVerlun ført bægge sine Børn med til Kjøbenhavn, hvor de levede med hende i hendes Faders Hus. Henri blev sat i „Mariboes Skole“. En Dag kom han ikke hjem til Middag, og, da han fremdeles udeblev, ængste­ des hans Nærmeste i høj Grad derover. Sangeren Rossi kom op til Liitthans og fortalte tilfældigvis, at han havde seet Werliin paa Gaden. Nu anede man Uraad; hos gamle Malermester Werliin søgte man om Henri og fandt ham der. Faderen havde opsnappet ham, idet han gik ud ad Skoleporten. Fru W^erliin overvandt sig til at gaa op og trygle sin Mand om at give Afkald paa Sønnen, der var indelukket i et Værelse ved Siden af det, hvori Forhandlingen foregik. Hun blev afviist paa en meget haanende Maade, og det nyttede ikke, hun kaldte paa sin Dreng bag den lukkede Dør: ubøn- hørt maatte hun gaa bort. Da Henri snart fyldte 7 Aar, havde hans Fader, der elskede denne Dreng, Ret til at tage ham, og han førte ham nu med hjem til Hasle Præstegaard. Han vilde ikke have, at Sønnen maatte sættes til Studeringer, da disse i Tiden kunde føre ham til Kjøbenhavn, og for enhver Pris skulde det forhindres, at Moderen kom i Forbindelse med ham; han blev da sat i Realskolen i Aarhus og maatte hver Morgen ride derind de halvanden Fjerdingvej fra Hasle1). I Oktober 1843 sendte Chr. Winther ham følgende Digt over til Præstegaarden2) : r) Ovenstaaende er meddelt mig af H enri Werliin selv. 2) Dette, som det næste Digt, offentliggjøres her med H. Werliins Tilladelse.