ChristianWinther_III

— 381 — naar hun ikke befinder sig vel, saa virker det paa hen­ des Moder, som med al sin energiske Kjærlighed eller kjærlige Energi ofte lider selv.“ Det var trange Forhold, og Sangen vilde ikke bryde frem; han siger i Dec. 1868:

Naar jeg skal synge her , saa maa jeg drømme mig hist, hvor Sundets Bølger gaa og lade troskyldigt Hjærtet tro, at det kan bade sig i vor strænge Himmels friske Strømme. Da spire Blomster frem, og Toner ømme ledsage deres Væxt, og sommerglade de hæve sig fra Dybet, paa hvis Flade de da, som Lilier, fantastisk svømme.

Hans daglige Adspredelse var at vandre hen i Cafe de la Régence for der at læse de danske Blade og Le Siecle; der blev han undertiden „overfaldet“ af Lands­ mænd, som han slet ikke kjendte, men blandt hvilke han dog traf En, som han godt kunde lide: Lorens Fralich. Ellers saae han Intet og oplevede Intet i al den første Tid i Verdensstaden1); han manglede Lyst dertil. Senere gik han dog nogle Gange i Teatret2), og ud paa Foraaret besøgte han med sin Hustru Maleri­ samlingen i Luxembourg, men blev ikke stort opbygget af de moderne Malerier og Skulpturer3). I Vinterens Hjærte havde de Besøg af H enri og i Maj af Fru Thora Petersen med to Børn. Hele Vinteren, i hvilken det var „hundekoldt“ og de frøs, „saa det knagede i deres Lem- ' mer“4), havde han havt det glade Haab ved Foraars- tide at vende tilbage til Kjøbenhavn. Den 4de Marts 1869 skriver han til Const. Hansen: „Om vor Hjem- b Breve fra og til C. W., S. 156. *) Smsteds. 3) Smsteds S. 172. 4) Smsteds S. 161 og 168.