ChristianWinther_III

— 388 — Alt det Slette bør vi glemme, det er ikke Pinen værdt; men det Gode maa vi gjemme, som ved Troskab blev os kjært. Paa een Troskab kan Du lide trygt — det tør jeg sige frit — thi den lever, maa Du vide, i Din Moders Bryst og mit. Nu lev vel, lev vel, min Ven, til vi atter sees igjen! Lindret, styrket kom tilbage — Gud Dig skjænke klare Dage!

Damernes Maal var Rom. Strax efter deres Af­ rejse, nemlig d. 20nde April 1871, skriver Winther til Const. Hansen, „næsten den Eneste, Familien havde tilbage“ : „Jeg vil betro Dem en Hemmelighed: jeg er ikke rigtig i godt Humør.“ Han levede paa Studenter- Viis; han vilde kun benytte sit Studereværelse, der til­ lige var hans Sovekammer. Tjenestepigen var opsagt; en Kone kom da til ham og sørgede for hans Opvart­ ning, og han spiste hver Dag sin Middagsmad i Stu­ denterforeningen. Hver Eftermiddag besøgte Henri ham. En Bekjendt af ham vilde gjæste ham, men traf ham ikke hjemme; derimod fandtes der paa Dørens Søm en Pølse, som ovenomtalte Kone havde kjøbt til hans Frokost og, da han var gaaet ud, hængt op der. Han var med sin Affældighed ikke ret istand til at skjøtte sig selv. Jeg mindes, at jeg netop paa denne Tid saae ham sidde i en nedslaaet Droske, hvor han vilde betale Kusken for den Tur, han havde kjørt; alle sine Penge tabte han i Bunden af Vognen og maatte ligge der for at samle dem op. — Smaa Sammenkomster med Const. Hansen kunde han endnu faa i Stand; d. 29nde April