ChristianWinther_III

— 3 9 1 — viske Kunstnere i Osterierne. Det var dog ikke der, de vandt Sympati eller selv fængsledes af Nogen. Der­ imod bleve de andensteds stærkt optagne af en italiensk „Læge“, som Fru Winther i høj Grad protegerede og Ida var meget optagen af. Om Sommeren fulgte han dem ud i Albanerbjærgene, hvor han boede med dem og kostede Fru Winther ikke faa Penge. Sent paa Efter- aaret ledsagede han de to Damer til Paris, hvor Chr. Winther mødte dem, fulgt dertil af Fru Thora Petersen. Atter skulde han altsaa bo i denne By, som han ikke kunde fordrage, denne „ledagtige S tad“ 1), „som Romerne kaldte Dyndbyen 1, denne „Myretue, nej, det er et altfor ædelt Billede, jeg vil hellere sige: denne Mødding, hvor der sværmer Millioner Døgnfluer.“ 2) Han siger3): „Franskmændene ere et vittigt Folk; men det forekom­ mer mig, at de meget for meget misbruge deres Vid. Det vrimler . . . i alle Vinduer med Billeder; naar disse ikke ere politiske eller historiske, enten alvorlige eller satiriske, saa dreje alle de øvrige sig mer eller mindre altid om den urene Erotik og blotte paa den frækkeste Maade baade den fysiske og moralske Nøgenhed. Den stærkeste Frækhed, der viser sig i Danseboderne, etc., fremstilles uden Sky. Og dog ere Franskmændene ikke berøvede Syn eller Forstand paa det Sømmelige og Sandheden i det Skjønne.“ Winthers flyttede ind i det samme Hotel, som de i 1870 i Juni Maaned havde forladt; han tog det samme Værelse som dengang i Besiddelse og indrettede det aldeles som før. Han siger4): „Det er just ikke de 9 Breve fra og til C. W„ S. 202. 2) Smsteds S. 181. ») Smsteds S. 182. 4) I et utrykt Brev til Const. Hansen.