ChristianWinther_III

— 415 — „Bort alle Andre gik, o gid nu bare Vorherre E n , kun Een mig vil bevare!“,

og det er naturligviis hans Hustru. Til det Sidste be­ sang han hende. I dette Ægteskab lød ikke den sæd­ vanlige Klage over, at Elskeren, naar han bliver Ægte­ mand, som oftest holder op med at besynge den El­ skede, denne Kjendsgjerning, som Byron har givet Ud­ tryk i „Don Ju a n 1) “ :

Der findes Noget i hvert Hjems Natur, op imod hvilket Amor fjendtligt træder; Romaner gi’er vor Sorg i hel Figur men kun i Buste Ægtemandens Glæder. Hvad angaaer os de ømme Mænd og Fru’r? De Kys kan frit passere alle Steder; — sæt, Laura var Petrarcas Kone blevet, Hvem skulde saa hans Bind Sonetter skrevet?

Der siges endvidere:

Hos Miltons Eva, Dantes Beatrice skal knap et Træk af Konen man paavise.

Winther synger tværtimod2):

Men — naar jeg tænker paa, min Kone, Din huldt fortryllende Natur, da sværmer ud, som fra et Bur fra Hjærtets Kammer hver en Tone. Da han selv er 66 Aar gammel, siger han til hende3): D in Ungdom ej svinder; for mig er Du Vaar med smilende Kinder, hvor langt Du saa gaaer, x) Drachmanns Oversættelse, S. 203—4. 2) Sml. Digtn. III, S. 230. 3) En Saml. Vers, S. 33.