ChristianWinther_III

— 420 — serede dagligt sine Ture og besøgte f. Ex. ret ofte den store Udstilling 1872. Gik han paa Gaden, var det tydeligt, at han følte sig usikker, ikke, fordi det var synligt, at hans Ben ikke ret vel vilde bære ham læn­ ger, men paa Grund af en almindelig Svaghedsfølelse. Han værgede tidt for sig, idet han ligesom standsede; hvor der var mange Mennesker, havde han en For- næmmelse af, at „Folkemængden var saa stor, saa paatrængende, saa raa, saa urolig, saa urimelig, saa dum, saa styg, saa — puzzolente “ x), og han gav sin Aversion tilkjende i Miner og enkelte Lyde. Naar han kom hjem, kunde han klage over, at der var blevet skubbet til ham, saa han havde været nær ved at falde, „og det endog af Damer“, tilføjede han. — Det gjorde ham ondt at se Kjøbenhavns Volde med de frodige Træer blive jævnede med Jorden — en Forandring, som han fandt alt Andet end kjøn og trøstelig; men han beroligede sig med, at Eftertiden maaske vilde faa noget mere Smukt at glæde sig ved.2) Han havde haabet meget paa, at hans egen og hans Damers Helbredstilstand vilde have bedret sig i Dan­ mark. Naar de Tos Befindende blot tilsyneladende var ret taaleligt, siger han, at det er en stor Guds Naade, hvorfor han takker Dag og N at.3) Selv følte han alle­ rede i Begyndelsen af 18t>9, „hvor godt det er at have en god Fod at staa paa, da netop hans ene er i en saadan Tilstand, at han maa holde sig inde“. Han frygter for en begyndende Podagra.4) En stærk Gigt Uhumsk. Breve fra og til C. W., S. 221. 2) Smsteds S. 226. 8) Smsteds S. 186. 4) Smsteds S. 166.