ChristianWinther_III

— 36 — Søn, bragte ogsaa Chr. Winthers Hjærte til at bløde og greb dybt ind i hans Tilværelse. Han delte oprigtigt al hendes Sorg med hende og beklagede sig ikke derover. Han siger: „Sorg! O, hvor rigt er ikke dette Ord, naar det angaaer dem, man elsker! Det kan jo indeholde Alt — baade det Bitre og Søde af Frygt og Længsel.“ J) I hendes Navn skrev han det Digt, som han har offent- liggjort under Titelen: „En Moder til sin Søn“ “): Naar Natten ret er stille, og Alting er i Ro,

min Søn, min søde, lille, jeg kommer til Din Bo. Thi Gud mig det forunder, naar Hvilen falder paa, engang imellemstunder i Drøm til Dig at gaa. Da seer jeg Dig, Du Kjære, min Glædes-Smertes Søn! Ak, kun en Drøm maa være min Kjærlighed til Løn. Jeg seer Dig tegne, skrive og læse flink i Bog, at Du kan rigtig blive mig baade from og klog. Jeg Dig i Haven møder, jeg seer Dig i Din Seng, jeg seer, Du lystigt støder Kuldbytter hist i Eng. Du har de Kinder røde,

Du har de Øjne blaa, Du har de Læber søde, som tidt jeg kyssed paa. i) Sml. Digtn. VIII, S. 154. a) Smsteds II, S. 43.

Made with