ChristianWinther_III

— 4 2 4 — med ham, vidste god Besked og følte sig forlegne, naar han udkastede Fremtidsplaner for Vinteren i Kjøbenhavn. Et Par af Husets yngre Omgangsfæller fik et Brev fra Fru Winther, og heri bad hun dem tilmiddag, „inden vi forlade Kjøbenhavn for at tage Ophold i Paris.“ Ved Bordet sagde den Ene til Chr. Winther: „Og De vil atter til Paris?“ „Til Paris!?“, udbrød han; „Nej, paa ingen Maade, nu bliver vi her!“ Efter Bordet sagde Fru Winther til Vedkommende: „Der havde De rigtig­ nok nær bragt os i en slem Forlegenhed! Winther maa ikke vide Noget om det Hele.“ Først tre Dage, førend Afrejsen skulde gaa for sig, meddelte man ham det. Han blev fortvivlet, men tog det roligt, uden at knurre. Om Tirsdagen d. 2 Inde Septbr. sagde han under sit Besøg hos Reitzels: „Paa Fredag rejser vi til Paris; det er min Familie, der vil det, og jeg maa følge min Familie. „Men det er vel kun paa kort Tid?“ blev der spurgt. „Jeg kommer vist aldrig tilbage“, svarede han; „alt vort Bohave skal sæl­ ges“. „Da ikke ogsaa Deres Malerier og Billeder?“ „Alt!“ „Skal ogsaa den store Tegning, Const. Hansen har gjort af Dem?“ „Jeg veed det ikke; det kommer an paa min Hustru, jeg veed ikke Hvad hun sælger.“ Hun tog den imidlertid med til Paris. Det Billede, Skov- gaard i Rom havde malet af Chr. Winther og hans Fa­ milie, tilbød Fru Winther — forresten uden sin Mands Vidende -— Den kongelige Malerisamling, som imidlertid ikke vilde kjøbe det; saa erhvervede Professor Frederik­ sen sig det, og senere gik det over i Boghandler Theo­ dor Reitzels Eje. Chr. Winther forlod sit Værelse saa uforberedt, at