ChristianWinther_III

38

—

—

Jeg folder mine Hænder for Dig, min Smertes Søn! For Dig til Gud jeg sender hver Stund mit Hjærtes Bøn. Heller ikke dette Digt kom Sønnen ihænde; han læste det først langt senere, og da paa Tryk. Moderen synes at have faaet Breve fra Sønnen, men ikke af den Art, at de tilfredsstillede hende. Her­ om vidner følgende, i 1844 skrevne, hidtil utrykte Digt af Chr. Winther: De to Breve.

Tryk disse Breve til Dit Bryst, Dit moderlig-trofaste Hjærte! De har dog altid nogen Trøst, skjøndt, ak, de avle ogsaa Smerte! Nej, Drengens Haand var ikke fri og selv hans unge Tanke bunden, saa der er ingen Sandhed i; thi grusom Tvang fik lukt ham Munden. Jeg mellem hver en Linie saae det Spørgsmaal: „Ak, hvi maa jeg ikke min Moder hilse?“ — og der laa en yndig Vemod i hans Blikke. Thi han har arvet just D it Sind; han har det samme Dyb i Tanken; ham lokkes Taaren frem paa Kind, just som hos Dig, ved Hjærtets Banken. Han glem?ner ej, det har jeg sagt; thi je g det veed, at ingensinde Dit Øjes og Din Stemmes Magt kan af et Hjærtes Tanke svinde. Og, naar den kommer da, den Dag, da han og Du skal atter mødes, vil der i bægge Hjærters Slag den gamle Himmel huldt gjenfødes.