ChristianWinther_III

— 4 4 3 — At Danmark snart maa gaa et „coup de main “ x) eller coup d’état 2) imøde, synes mig uundgaaeligt. — Nu er her kun Plads til en Hilsen fra Ju lie , Ida og Deres hengivneste Christian Winther. Hvad jeg i Fortrolighed har sagt Dem om mit legemlige Befindende beder jeg Dem ikke berøre i Deres muelige Svar.“ Dette er maaske det sidste Brev, han har skrevet i sit Liv. De sørgmodige Ytringer, han i Slutningen af det bruger om Danmark, gjøre ham ikke mindre tro imod det. Samme Aars 28nde Aug. siger han, at det er det eneste Land, „hvor der er værdt og rigtig godt at være“ 3). Han var til Stadighed mere alvorlig, end hans Ud­ talelser gjøre Indtryk af; Livet efter Døden beskæftigede ham meget. Han havde dog trods al Svaghed og Sorg Livslyst i sig; d. 16de Aug. 1876 synger han4): Fra først af vilde han nødig dø; det giver sig ofte Ud­ tryk i hans Poesier, f. Ex. i Digtet „Natteleje“, som han i 1873 offentliggjorde i „For Romantik og Historie“ 5), men som han — efter Professor Holtens Udsagn til mig — havde skrevet 20 Aar tidligere; det lyder saa- ledes: 9 Overrumpling. 2) Voldsom Regeringshandling. 3) Efterladte Digte, S. 137. 9 Smsteds S. 135. 5) Det er, mærkelig nok, ikke optaget i hans „Efterladte Digte“. Det aldrig i min Smag kan falde vor skjønne, lyse Jord at kalde en Jammerdal, skjøndt her os rammer tidt Slag, der vække Hjærtets Jammer.