ChristianWinther_III

— 449 — fra den var han aldrig... I Begyndelsen af Fyrrerne gjorde han Nar ad sin Svoger Jensen , da denne vilde forklare Miraklerne rationalistisk, hvilket han erklærede for aandløst1). Naar Agerskov undertiden raillerede over Kristendommen, sagde W inther: „Fy, skam Dig!“ Engang spadserede de sammen i Frederiksberg Allé, da i det Samme en Flok Spurve susede forbi. „Hvad var det?1 spurgte Winther. „Det var dem, der ikke falder til Jorden uden vor Faders Villie“, svarede Aper- 7 o skov. Winther vendte sig fra ham og sagde: „Du for- arger m ig!“ 1) Han beskjæftigede sig endel med reli­ giøse Spørgsmaal og læste f. Ex. Poul Mellers Afhand­ ling om Udødelighed fem Gange igjennem. I Begyndel­ sen af sit Dødsaar, nemlig 6te Febr. 1876, skriver han til Const. Hansen , som har mistet sin Søn2): „Hvis jeg havde Ævne til at trøste Nogen, saa vilde jeg af al Magt gjøre det i dette øjeblik. Men jeg kan ikke trøste Nogen. Derimod veed jeg, at baade De og Deres Hustru nok selv vide, hvor den rette , den enesteTrøst erat hente“. Denne Udtalelse svarer til detSted i hans Fortælling fra denne Tid „Et Vendepunkt“, hvor han taler3) om „de Midler til Trøst og Beroligelse af et fristet Sind, som kunne bydes enhver god Kristen“. Kort efter siger h an 4): Jeg troer paa Alt, hvad mig blev lært, jeg skulde tro — skjøndt det var svært. Jeg troer paa Kristus, hvis Mirakler, forarge nu saamange Stakler. 'j Agerskovs Meddelelse. ®) Breve fra og til C. W., S. 234. 3) S. 62. 9 Efterl> Digte; s. 142— 43. N. B«gh: Chr. Winther. III. 29