ChristianWinther_III

43

—

—

og Søn igjen skulle mødes, maa det forbeholdes Frem­ tiden at give Oplysning om. Ida Werlim havde en vanskelig Natur, i hvem Moderen saae en Blanding af Faderens og Josephine Liitthans’s. Hun var født to Maaneder for tidligt, hvor­ for hun maatte plejes op i Bomuld og bades i Rødvin. Moderen fik hende saaledes ved utrolig Omhu nogen­ lunde bragt paa Fode; men, da Ida var en sex-syv Aar gammel — altsaa i den Periode, hvori vi nu be­ finde os — laa de om Sommeren ovre paa Møen, og her fandt et Fruentimmer paa en Aften at iklæde sig et hvidt Lagen og forskrække hende; Ida fik da Krampe, som hun hele sit Liv igjennem kom til at lide af. Hun blev først sat i Susette Dalgas's „Dannekvindeskole“ ; men, da en Konflikt med Kammeraterne der foranled:- gede, at hun efter Bestyrerindens Forlangende maatte fjærnes derfra, gik Winther op til sin Ven Spangs dyg­ tige, ædle og dannede Enke, der allerede i sine Jomfru- aar havde bestyret et Pigeinstitut og nu i Forening med flere Lærere underviste sine egne og nogle Venners Børn; til hende sagde han: „Tag Ida paa Parti med Deres Benny, og opdrag hende- gjør for hende Hvad De kan! De aner ikke selv Hvad De derigjennem kan udrette for at gjøre mig lykkelig.“ Fru Spang lod sig over­ tale, og Ida blev optagen i det smukke Samfund, som i mange Aar drog Mange til det spangske Enkehjem. Saa var hun da der hele Formiddagen, og om Efter­ middagen læste en af Fru Spangs Døtre Lektier med hende. — En Morgen kom hun, aldeles exalteret, løbende op i Skolen, hvis Lokale var i Snaregade; „tænk,“ raabte