ChristianWinther_III

— 44 — hun, „min ene bader har henne ved Gammelstrand været oppe at slaas med den anden. Min Stiffader fulgte mig til Skole, og saa kom min rigtige Fader og vilde tage mig; de sloges med deres Paraplyer, saa de brækkede dem, og imens løb jeg.“ Aldeles hvid i An­ sigtet og rystende over hele Legemet arriverede Chr. Winther snart efter; han bad Fru Spang om, at Wer- liin , i det Tilfælde, denne kom derop, paa det Bestem­ teste maatte blive afviist. Dette skete, kort efterat Win­ ther var gaaet, og Werliin maatte, trods sin Paatræn- genhed og Uforskammethed, vandre bort med uforrettet Sag. Hvor ubeskrivelig ubehagelig en saadan Scene var for den fintfølende Chr. Winther, kan Enhver sige sig selv. Fru Werliin var fra sin Faders Hus flyttet op i Studiestræde (gi. Nr. 62, nu Nr. 19). Winther var na- turligviis her stadigt hendes Gjæst, og det ikke hemme­ ligt, men saaledes, at Alle, der gjorde hende Visit, traf ham siddende i hendes Stue1). Hun besøgte tidt om Aftenen Agerskovs, som da boede paa Vodroffgaard, ude ved St. Jørgens Sø. Chr. Agerskov ledsagede hende da hjem og bemærkede ved den Lejlighed godt Winther følgende efter dem i nogen Afstand, indtil han tilsidst skjulte sig i en Kjælderhals ligeover for hendes Bolig. Det var hans Sædvane om Morgenen at sende hende Blomster, der ofte vare ledsagede af Billetter med Digte, hvoraf mange ere aftrykte i den offentlig­ gjorte Samling til hende. Han siger, at han bliver tavs, naar han sænker sig i hendes Ynde, og tilføjer saa2): 9 Fru A. Nielsens og Fru Rovsings Meddelelse. 2) Nr. 83 af Digtene „Til Een“.