ChristianWinther_III

— 46 — gjort efter 1843, maner hende til ikke at trække Tiden ud inden deres Forening; hvor inderligt synger han da ikkex) : O, lad ej svinde Timen unyttet bort! Nornerne spinde,

tvundet af Rødt og Sort, Livstraaden altfor kort, — lad den ej svinde! Elskede, Kjære! Kom til mit stille Bryst, jeg vil jo bære Dig og Din Sorg og Lyst, hvil i min Arm saa tyst — Elskede, K jæ re! Smykker den blanke, levende Ædelsten, Taaren, min ranke, duftende Rosengren? Ak, hver Din Taare ren bli’er mig en Tanke. Yndigste Lilie! Fyldig og blid og øm! Er det Din Villie, sejle vi Livets Strøm, drømme den samme Drøm, yndigste Lilie! Lad da ej svinde Timen uænset bort; Nornerne spinde, tvundet af Rødt og Sort, Livstraaden altfor kort — o, min Veninde!

Medens det ellers er karakteristisk for Chr. Winther, at han sjældent skildrer Aftenen og Natten, men helst 9 „Til Een“, Nr. 24.