ChristianWinther_III

- 47 — dvæler ved den friske, lyse Morgen eller den klare Dag, og medens disse straale over hans i tidligere Tid skrevne Kjærlighedssange, gaaer der igjennem Digtene „Til Een“, inden hun var bleven hans Hustru, en Sorgens Aften- og Nattestemning; hendes dybe Smerte har denne Virk­ ning paa ham; han siger nu Hvad han ikke før har sagt: Mange af disse Digte ere skrevne om Natten for at sendes hende om Morgenen. Et begynder han saa- ledes: „Det er Midnat, Alt er stille“ 2), et andet saa- ledes: „Nu Dagen lukket har sit øje, bag Skyen alle Stjærner dø“ 3), et tredie4) har følgende Indledningsvers: Se, Vintersolen bleg og mat bag Skyen daler ned; der kommer nu den stille Nat og tager Maanen med og kalder Stjærner hist og her fra Himlens Dybde frem og siger: „Kom Du kun og vær, som var Du i Dit Hjem“. Han siger5): Naar Natten kaster sine Skygger ud over tavse Sø og Kyst, da kommer Sorgen hid og bygger sit Natteleje i mit Bryst; eller6): Naar Dagen er bortgangen og Natten falder paa J) „Til Een“, Nr. 90. 2) Nr. 32, IV. 3) Nr. 68. *) Nr. 82. 5) Nr. 66. 6) Nr. 91. „Thi ak, paa Livets Strande, „langs Verdens vilde Strøm, „er Smerten kun det Sande, „men Glæden — er en Drøm1)-

Made with