ChristianWinther_III

— 5 6 —

Ak, i hendes Smil, i Sukket, i det milde, kjære Blik har mit Hjærte dybt inddrukket Evighedens Ungdomsdrik.

Hun har en huld og sød Stemme x), en klog Pande 2), der er Roser paa hendes lilieskære, bløde Kind3), og hendes Læbe er fin og rød4); hendes „Kind og Mund smile med sit Purpur, med sin Sne, som en Rose, som en Lilie“ 5); men Sorgen bleger det Alt.

Disse Øjne var forgrædte, dette Blik var sorrigmat, disse Læber var saa trætte og af Smilet rent forladt.6)

Han taler om hendes „skjønne Lemmer“ 7) og hendes kjær- lige, bløde, fine Haand8). I hint Brev, som han skrev til Ludvig Bødtcher, er han henrykt over dennes Be­ tegnelse af hende som „den Blegrosenfarvede“ og beder, om han maa eje den. Ofte i sine Digte kalder han hende sin Rose9) og siger, at der i hendes Væsen boer en Sødheds Kilde10); han taler om den Elskovs dybe Mystik, som jeg har læst i Dit Blik, i hver Lade, i Din Gang i Haarets Farve og i Stemmens Klang.11) Han priser hendes Hjærte, der sukker øm t12):

dette Hjærte, som har banket livligt, kjærligt, rent og purt, dette Hjærte, som har sanket Tusendfryd — og Smertens Urt,

x) Nr. 79. 2) Nr. 28. 6) Nr. 27 og 28. *) Nr. 19. 6) Nr. 19. 6) Nr. 32 I. i) Nr. 19. 6) Nr. 76. 9) I Nr. 24, 25, 28, 32 I, 34, 41, 44. 10) Nr. 52. 1X) Nr. 76. 12) Nr. 52.

Made with