ChristianWinther_III

58

Lig efterladte, klare Foraarstanker i hendes Vindve dufter sødt øn Klynge af Blomster, og om Karmen slynge sig op og ned de lette, grønne Ranker.1)

Derinde sidder hun og „bruger Pennen ret“, eller ogsaa maler hun ved sin Farvelade Blomst og Frugt2). En anden Gang træffe vi hende, hvor hun ordner „et Blom­ sterbrev“ til sin Ven, og i Svaret siger han3):

Hvor glad i Tanken jeg Dig saae hist ved Dit runde Bord at staa alvorlig, som Du være kan, min søde, ranke Lilievand, mens under Øjets kloge Vagt Du ordned disse Blomsters Pragt, mens Du med Rødt og Gult og Grønt, med Blaat og Lilla fik mig sagt saameget Elskeligt og Kjønt!

Saaledes har Chr. Winther glimtviis stillet sin Elskede for vort Øje, som hun stod for ham; men han indrøm­ mer selv, at „i Kjærlighedens Flav der svinder jo det Fejlende“4). Han vil vandre Livets Vej med hende, til hvem han tør sige5): Jeg seer det grandt, Du favre Kvinde, at aldrig jeg har elsket før, men evigt vandret kun iblinde!

Nu veed jeg vist, nu skal jeg vinde paa Jord min Himmel, for jeg døer. Spørg ej, om jeg har glemt at klage,

om jeg har ingen Kummer mer! Ak jo, naar jeg vil Sløret drage fra Fortids Mørke, og tilbage jeg paa min svundne Vandring seer. h Nr. 92. *) Nr. 52. 3) Nr. 46. 4) Nr. 65. 5) Nr. 27.

Made with