ChristianWinther_III

— 62 sen fremgaaer det, at Winther i Begyndelsen af 1841, da Ingemann tænkte paa at opgive sin Stilling i Sorø, ønskede at blive hans Efterfølger ved Akademiet der1). Ikke sjældent i disse Aar søgte han til sine laalandske Slægtninge og Venner. Han var saaledes fra April til Juni 1842 hos sin Stiffader i Maribo, og, da en stærk Storm paa hans Nedrejse nødte ham til at blive i Vor­ dingborg, gjæstede han Iselinge, hvor han blev mod­ tagen med „den vante, gamle Hjærtelighed“ 2). Aare- strup siger d. 2 Inde April 1842 i et Brev til Chr. Peter­ sen: „Winther har det godt i Maribo — han har Ro“. Frøken Ross skriver til mig om ham under dette Op­ hold: „Hans Humør var yderst slet; han vilde ligesom undfly sig selv; da var Historien med den bortløbne Præstekone lige paa Højden. Lidt efter lidt forslog han dog Tankerne ved behagelig Underholdning med en Enke, som var henrykt over den Opmærksomhed, han viste hende3). Men syg paa Sjælen og vred paa sig selv var han — eller forekom han mig at være — som aldrig f e r — endda han havde havt brav Aarsag der­ til.“ — Følgende Brudstykker af Breve fra ham til Chr. Petersen 4) kunne give Indblik i hans Liv derovre; den 9ende April skriver han: „Min gamle, kjære Fader har jeg truffet ved forunderlig god Helbred og i et ypperligt Humør. — Forleden Dag havde K n u d Sidenius meldt sig, sin Kone og Svoger til Aarestrups; men det var ikke saa heldigt endda; thi der var inviteret et helt Selskab. Gud veed, om det var Aarestrups eller hans x) Se Breve til H. C. Andersen , S. 302. 2) Breve fra og til C. W., S. 65. 8) Sagtens Fru Valentin (se 2det Bind, S. 280). 4) Se Breve fra og til C.W., S. 6 5 -6 7 .