ChristianWinther_III

— 64 — lader til at være ret en Hædersmand. Ham vil jeg i Selskab med min Svoger gjøre Besøg imorgen.“ Under dette Besøg saae han sidste Gang sin Stif- fader. Denne havde længe været svag, men dog ar­ bejdsdygtig og livlig. Den 2 Inde Jan. 1841 skriver Aarestrup til Chr. Petersen: „Jeg spiste forleden til­ middag hos Biskoppen, som er frisk og sund, og som — hvis Engle kan blive gamle — er en gammel, rynket, rystende, vingeløs Engel, kjendelig paa de blaa Øjne.“ I Foraaret var han „meget fornøjet ved sin Hannes Søns Besøg“ 1). — Sommeren gik stille og rart for ham, han var ude paa Visitatsrejse, og d. 29nde Sept. fejrede han med sine Omgangsvenner sin 80nde Aarsdag. Han fuldendte sin Kommentar over Apostelen Pauli Pastoral­ breve og var fuldt med i Alt. I November blev han pludseligt syg, og det var da Døden, der meldte sig. „En ubeskrivelig barnlig Sjælero hvilede over ham — han aandede svagt, men uden at lide, og uanfægtet.“ Da Frk. Ross gjentagne Gange søgte at bringe det bestandig forover hængende Hoved i en mere hvilende Stilling, sagde han saa mildt og hengivent: „Hovedet vil i Jor­ den.“ Da det blev understøttet af Puder, fandt han bedre Hvile og tilkjendegav det ved en svag Bevægelse og et kjærligt Godnat. „Da lagde Søvnens Fred sig over det milde Aasyn, og øjenlaagene sænkede sig langsomt over det herlige Blik. En halv Time efter var det udslukt“2). — Her mistede Chr. Winther en udmærket Ven, der trofast havde været ham i Faders Sted og „elskede ham som sin egen Søn“ 3). r) Frk. Ross: Skildringer af R. Møllers private Liv, S. 96. 2) Smstds. S. 96—102. 3) Smstds. S. 96.